tirsdag den 10. juni 2014

hele din store familie!

På samme dag som fødslen var vi oppe til midnat fordi vi ikke kunne få nok af at være sammen med dig og så fik vi skrevet ud til alle at mor nu havde født en lille dreng på 2540 g og 47 cm og i morgen kunne folk ringe og finde ud af hvornår de skulle komme, men der var nogen der ikke kunne vente. Så din morfar, mormor Jytte og onkel Emil kom først og derefter kom mormor, moster, onkel Bertram og morfar Steen og til sidst farmor:) men det var så også nogle korte besøg.

Din mor havde ikke sovet i 40 timer fordi hun havde stået tidlig op om lørdagen, som vi normalt gør og så skulle vi til Livs fødselsdag og den nat søndag kl 00:15 gik vandet og det gjorde jo at mor fik veer, men de var alligevel ikke så kraftige at hun skulle op til hospitalet. Så vi skulle sove hjemme indtil om morgen hvor vi skulle være på fødegangen kl 9, men mor kunne ikke rigtigt sove på grund af en blandet spænding og smerte, så mor var rigtig træt da hun skulle føde dig, men som du kan se klarede hun det:)

Men faktum at mor ikke havde sovet særlig meget og lige havde født dig og så det at vi gerne lige ville være os selv lidt, nyde at 
vi nu var blevet en lidt større familie, gjorde at vi lige ville vente lidt med at folk ringede og sagde "hej tillykke må vi komme" og alt det der. Det kan godt blive lidt for mange indtryk på en gang og man kan ikke helt overskue det.

Så blev det næste dag lige pludselig og vi havde lært at skifte ble på dig og så småt fået dig til at spise lidt, men det var ikke helt nemt for du gad ikke rigtig sutte på mors bryst fordi du ikke kunne få fat. men gæsterne kom og du fik en masse gaver og de holdte dig næsten alle sammen. stort set alle i nærheden var og besøge dig, din granmoster tina og lena og grankusine kira, din oldemor alice og onkel nicklas, faster anja, marlene og birgitte og din gudfar stefan og hans kæreste, samt din fars venner thomas og krelle og hans kæreste, mors veninder Mia og Line og der var endda nogen der var der flere gange i de 4 dage vi var deroppe:)

Det var rigtig hyggeligt på hospitalet og samtidig var det også godt for os at være der for vi lærte at tage os af en lille en som dig, f. eks så skulle vi vække dig hver 3 time på hele døgnet for at give dig mad, for vi skulle selv sørge for at din døgnrytme blev skabt og holdt ved lige. Desuden vejede du heller ikke så meget endnu så det var også meget vigtig at du fik så meget mad at du tog på.

Samtidig sker der også det når man kommer ud fra mors mave at alle babyer taber sig omkring 10 % fordi de går fra hele tiden at ha mad tilgængelig i maven til at mor skal lære at gi dig mad og der ikke kommer så meget ud af gangen i starten når du får bryst fordi det kun er råmælk. Så du tabte dig 8,3 % hvilket var 210 g og gik fra at veje 2540 g - 2330 g, så vi tænkte selvfølgelig bare at nu måtte vi proppe dig med mad så du tog på igen. Så inden vi tog hjem fra hospitalet havde du faktisk taget 70 g på og der blev besluttet at så måtte vi gerne tage hjem fordi de så der var fremskridt.

Da du så lærte at tage imod mors mælk, var problemet at du faldt i søvn imens du spise fordi du jo lå så godt og det er utroligt beroligende, så mor skulle trykke dig indeni håndfladerne for at sætte gang i din sutterefleks og faktisk holde dig vågen for at du fik nok mad og det var hårdt, for din mor var ret træt i forvejen, da hun jo blev vækket ret mange gange i løbet natten. Så en af dagene måtte far hjælpe til med at holde dig vågen, da mor simpelthen ikke havde kræfter til det, og
 generelt var/er det faktisk mor der har det hårdest når der
kommer en baby fordi babyen vågner næsten kun for at få mad og så skiftes nogen gange men at skifte tar 3 min så det klaret, men det kunne godt ta op til en time at give dig mad fordi du indtog så lidt ad gangen når mælken nu ikke var løbet til og fordi du ofte faldt i søvn når du blev ammet, og det er især hårdt når det samtidig er mørkt, så kan mor dårlig holde sig oppe.

Men heldigvis skete der samtidig det, at når vi skulle op om natten og så holdte dig og så dig, så fik vi helt fornyet energi fordi du bare lå der og var så sød og så fik man helt lyst til at ligge og amme dig, skifte dig eller hvad der nu skulle gøres.

Men som du kan se, er det en masse billeder af din familie her og der var endnu flere der kom og besøgte dig så vi havde støtte fra begge vores familier hvilket gjorde at hele meget mere dejligt og samtidig meget nemmere.

Det at vi havde støtte fra vores familier gjorde også at vi fik helt vildt mange ting af dem imens din mor var gravid, nok tøj helt
op til du var 9 måneder gammel, tøjbleer, bleer, barnevogne, legetøj, bamser og meget mere. Noget af det havde vi os selv brugt da vi var små. Dette gjorde at da vi kom hjem var vi bare helt klar til at starte vores liv med dig og vi vidste at du ville have en masse omkring dig!:)





søndag den 8. juni 2014

Fra urealistisk til realistisk

Vandet gik kl 00:15 d. 1 juni og du blev født den d 1 juni kl 17:32 så fødslen tog 17 timer og 17 minutter. 

Du havde helt sort hår og helt sorte øjne da du kom til verden og du var meget blå/lilla, da du jo havde ligget og skulle presses ud. vi havde besluttet at far skulle klippe din navlestreng, det var ikke nemt for den var sej at klippe. 

Du græd lidt da du kom ud, men da du kom op og ligge på din mor, faldt du helt til ro og lå bare der i lang tid, vi kneb begge en lille tåre da vi kunne se at der faktisk havde været en rigtig baby i mors mave, og ellers sad/lå vi bare og beundrede dig i rigtig lang tid. vi var fyldt af glæde omkring at vores lille baby bare lå der og var perfekt, alle fingre og tær var der, øre, mund, næse og arme sad hvor det skulle, nu kom du endelig ud til os!